udskriv siden

Varmrøgning

Før start af varmrøgning, uanset om du har tørsaltet eller lagesaltet, er det meget vigtigt, at du tørrer dine emner, dertil er det lille gourmet røgeri perfekt.

Tilslut strømmen, kontroller at ventilatoren kører. Derefter isætter du varmemodulet, kontroller at det går korrekt i bajonetstikket, og at den er tilsluttet strømmen.

Derefter hænger eller lægger du dine emner i oven, sætter blæser på fuld styrke og åbner for spjæld i bund og top. Er der stor luftfugtighed, kan du tilsætte lidt varme, max. 5 grader over ude temperaturen, og emnerne vil hurtigt tørre.

Efter tørring lukker du for spjæld i bund og top.
Drejer det sig om ørred, kører du varmen op på 70-75 grader i ca. 15-20 min. (ål skal op på ca. 100 grader indtil de åbner sig).
Derefter sænker du varmen til ca. 50 grader og tilfører flis ovenpå varmelegemet. Flisen vil blive antændt for røgning, spjældet for blæseren skal næsten være lukket.
Blæseren skal køre på laveste omdrejninger for at få en jævn fordeling af røg.
Spjældet i toppen kan du regulere, så det passer, så det passer til dig (nogle har den helt åbent).
Man skal mindst kunne skimte emnerne gennem glaslågen, hellere for lidt end for meget røg. Man kan altid tilsætte mere flis og forlænge røge-tiden, til det passer din smag.

Efter endt røgning tager du røgemodulet ud af ovnen og afkøler emnerne ved at åbne for begge spjæld og stille blæseren på fulde omdrejninger.

Dette er kun ca. indstillinger, som du kan prøve ud fra. Men gør dine egne erfaringer ved at forsøge med saltetider, varme- og røge-tider, tilsætning af flis, aromastoffer eks. den dejlige ene, mulighederne er mange.

God fornøjelse

Design by A. Iskov